Josefine vs. Afgang #1

Josefine vs. Afgang #1

  • Arbejdspladsen
  • Emneformuleringen - og kaffen!
  • Metoden (?)
  • Produktet
  • Tidsplanen
  • Bogreolen
  • Studinen
  • Mantraet
Livet som afgangsstuderende kan være hårdt til tider. Til Jer, der skulle have glemt, hvordan det føles, kommer her en lille reminder om den sidste tid på tegnesalen.

Jeg sover dårligt for tiden. Uanset, hvor intenst jeg forsøger at få min hjerne til ikke at tænke på noget, der har den mindste relation til mit projekt, stikker tankerne altid af fra mig.

Min hud er eksploderet i et vulkansk landskab af urenheder og sår, som følge af halvdårlig take-away og hænder i konstant uro.

Og ja, det er ulækkert. Men jeg ved, jeg ikke er den eneste, der døjer med den slags fysiske stress-udbrud.

At tage afgang er sjovt, men det er også ikke-så-sjovt til tider. Derfor skriver jeg for eksempel dette indlæg nu. Dels for, trods alt, at gøre noget, som er bare en anelse konstruktivt. Dels for at kunne strege ’blogindlæg’ fra min to-do liste.

Da jeg skrev listen, havde jeg vist intentioner om at producere noget med en vis faglig tyngde. Det blev så i stedet til dette indblik i min dagligdag som selvmedlidende studerende.

Jeg møder tonsvis af færdiguddannede, der hylder afgangstiden som den fedeste i hele deres studie. De siger: ”Husk nu, at nyde det, mens det varer”.

Jeg siger: Har I fortrængt den konstante følelse af dårlig samvittighed? Fortrængt de endeløse samtaler om stregtykkelser (!) og abstrakte metoder? Fortrængt følelsen af ikke rigtigt at kunne trække vejret ordentligt?”

Jaja. Vi tales ved efter den 24. januar 2013.

Det er selvfølgelig værd at nævne, at var det ikke for mit afgangsprojekt, havde jeg næppe fået mulighed for at skrive dette indlæg i dette forum. Og det er faktisk ganske sjovt. Ligesom så meget andet. Fortsættelse følger…

Josefine Lykke

Kommentarer

Henning Thomsen

Du har ret, Josefine:

Stol aldrig på hvad en færdiguddannet arkitekt måtte have af erindringer om sin egen tid som afgænger!

Men tænk så på, at når du er igennem, kan du selv være med til at sætte rygter i omløb om hvor fedt det var, hvor sjovt det var, og hvor 'intellektuelt stimulerende det var at få lov til at fordybe sig i et stofområde og forme en arkitektonisk respons, der virkelig viser hvad der kan lade sig gøre når kreativiteten får frie tøjler - så husk nu at nyde det, for det får du ikke lov til bagefter' og alt det andet p.. vi kan finde på at fyre af ved festlige lejligheder - eller når vi møder en stakkels afgænger :-)

Pøj, pøj.

 
Josefine Lykke

Tak, Henning.

Jeg kunne ikke have formuleret det bedre selv !

Tilføj kommentar