Inside Knippelsbro

Inside Knippelsbro

  • En nyt perspektiv på byen, nærmest som set fra fortiden.
  • Træd ind!
  • Bemærk også de fine trapper under broen.
Personligt har jeg altid været grebet af nysgerrighed efter, hvad der gemte sig på Knippelsbros irgrønne brotårnes inderside.

Midt i København ligger de som pust fra en nær fortid: et vartegn for den industrielle havneby med et udseende, der matcher Børsen og de andre irrede tårnes patina.

Og så skal vi ikke glemme deres plads i den kollektive erindring, som broens rolle i Olsen Bandens Sidste Bedrifter (1975) har givet den. Her skal den stenede barnestjerne Børge, som læseren sikkert husker, sejle en jolle med påmonteret flagstang gennem havnen, så tjenestemændene i tårnet må åbne broen og give Egon tid til at snappe en rød kuffert fra et bagagerum.
En tysk fan af banden har lavet en grundig guide til alle filmenes lokationer, hvis man skal have dem genopfrisket: Følg i Olsen Bandens fodspor her.

Men lige så umiskendelige og genkendte de funkisagtige tårne er, ligeså funktionsløse og gådefuldt tillukkede er de i en tid, hvor broens åbning er yderst sjælden og nydeligt uniformerede brovogtere ikke bebor dem og man ikke kan forvente at få broen åbnet i forbipasserende båd. ”Broen var oppe” har mistet sin kredibilitet som undskyldning for at komme for sent i den københavnske hverdag.    

Bro har der været siden Christian d. 4 anlagde Christianshavn i starten af det 17. århundrede. Navnet Knippelsbro kommer af Hans Knip, en af de første bropassere. Den nuværende bro blev indviet i 1937.

Nu har vi imidlertid fået mulighed for et ret unikt kig ind i Knippelsbros brotårn.

Under kunstfestivalen Copenhagen Art Festival er tårnet åbent som ramme for udstillingen Listen To Your City. Udstillingen er en af den tyske lydkunstspecialst Georg Weckwerth kurateret hyldest til avantgarde-komponisten John Cage. Se mere her

Her skal det dog ikke handle om selve udstillingen, men om, hvad vi så ser i tårnet. Så her følger nogle billeder fra dette hemmelige retro-rum midt i København.
Broen er åben i weekender kl. 12-17 frem til 4. november.

 

  

Kristian Handberg

Tilføj kommentar