Godt indeklima kan begynde hos arkitekterne

Godt indeklima kan begynde hos arkitekterne

  • Lene Wiell Nordberg
  • Rudersdal Rådhus_foto Varmings Tegnestue
  • Rudersdal Rådhus_foto Varmings Tegnestue
  • Rudersdal Rådhus_foto Varmings Tegnestue
  • Rudersdal Rådhus_foto Varmings Tegnestue
  • Rudersdal Rådhus_foto Varmings Tegnestue
Lene Wiell Nordberg gæsteblogger om indeklima. Hun er arkitekt MAA, ph.d. og projektleder i Realdania for Initiativet Et godt indeklima.

Indeklima er næsten en glemt arkitektdisciplin. Min erfaring er i hvert fald, at indeklima for de fleste arkitekter først og fremmest om handler dagslys – om hvordan huset orienterer sig mod solen, og hvordan vinduesåbninger skaber de helt rigtige lysindfald.

Men indeklima handler også om meget andet. Brændeovne og mados er skyld i partikelforurening. Og hver gang vi tørrer en maskine tøj indendørs er der omkring 2,5 liter vanddamp, som kan trænge ind i murværket, hvis ikke vi får luftet ordentligt ud.

Dagligdagsgøremål og hvilke vaner, vi har, er af stor betydning for indeklimaet i vores boliger og på vores arbejdspladser. En ny rapport fra indeklima-forskningsnetværket CISBO fortæller ligefrem, at op mod 70 % af partikelforureningen i hjemmet er resultat af den måde, vi bor i og bruger husene på. For arkitekter, der jo netop arbejder for at skabe rammer for adfærd, må det vel alt i alt betragtes som en åben invitation. 

Alligevel hører det til sjældenhederne, at indeklima er tænkt med som en central del af skitseringsfasen. Det er min oplevelse, at den generation af arkitekter, jeg selv tilhører, groft sagt er vokset op med den arbejdsdeling, at godt indeklima stort set løses af mekanisk ventilation. Men sådan har det ikke altid været.

Et historisk bevis på det finder man f.eks. på Rudersdal Rådhus, der blev opført af Arne Jakobsen og Flemming Lassen tilbage i 1942. Et virkelig spændende restaureringsarbejde, som Varmings Tegnestue er i gang med i den smukke bygning, afslører, at friskluftventiler, solafskærmning, ventilationskanaler, varmesystem og installationer er en integreret del af arkitekturen. Og de 1:1- forsøg med indeklimamålinger, Varmings Tegnestue har gennemført sammen med underrådgiverne Sergio Fox, AWE og Steensen Varming Rådgivende Ingeniører, viser ligefrem, at bygningen også lever op til nutidens indeklimakrav i byggelovgivningen!

Rudersdal Rådhus er med andre ord et rigtig godt eksempel på, at indeklima er en disciplin, vi som arkitekter måske har glemt. Og som vi derfor også må kunne lære igen.

I et parcelhuskvarter i Holstebro står Realdanias datterselskab Realdania By & Byg aktuelt over for at opføre 1:1 indeklima-testbyggeri af tre familieboliger. Og hér er udgangspunktet netop det, at indeklima er en arkitektdisciplin. Vi kalder projektet Sunde Boliger, og arkitekterne, der har budt ind på projektet, har haft til opgave at tænke indeklima allerede fra første arkitektstreg.

De har bl.a. overvejet helt konkrete spørgsmål som, om der bør installeres et egentligt tørrerum, så vi ikke tørrer tøjet i stuen eller soveværelset? Om en bestemt rumlig organisering kan mindske partikelforureningen? Om vi kan mindske kemien i børneværelset ved opdeling mellem soverum og legerum? Om man i det hele taget i videst muligt omfang bør holde soveværelset fri for alt det, der samler støv?

Warmings projekt på Rudersdal Rådhus og Realdania By & Bygs Sunde boliger har for mig været øjenåbnere om arkitektens rolle i at skabe huse med godt indeklima. Jeg synes, det er både opløftende og spændende – og vil derfor gerne slå et slag for det synspunkt, at godt indeklima kan – og måske endda ligefrem bør – begynde hos arkitekterne!

Læs mere om projektet Sunde boliger her 

 

Gæstebloggen

Kommentarer

Brian Nielsen

Hej Lene

Din artikel er interessant læsning, og den har fat i kernen af den måde vi bygger på i Danmark.

Der har i mange år været en stigende interesse for at bygge, hvor netop dagslyset spiller en stor rolle.

Der er gjort rigtigt meget for at, slippe dagslyset ind i bygningerne, hvorefter der bruges rigtigt meget energi på at, holde temperaturen nede på et acceptabelt niveau.

Dette harmonere ikke særligt godt med at, vi skal begrænse vores energiforbrug, hvad enten det er til opvarmning eller til køling af bygningerne.

Der er forsøgt mange metoder, for at undgå den direkte sol på facaden/ruden. Der forsøgt med dybe vindueshuller for at skabe skygge, der er forsøgt med udvendige persienner og udvendige markiser, alt sammen noget der blokkere mere eller mindre for det frie udsyn.

Derfor har vi hos Chromogenics forsket i en metode der tilgodeser daglyset, bevare udsyn og samtidig blokere solens varme (g-værdi).

Det er lykkedes at, skabe et produkt Coverlight, som er et dynamisk 3 lags lavenergi rude, som kan gå helt ned til en g-værdi på 10-34% med en lystransmittans på 13-51% og en U-værdi på 0,48.

Det interessante i dette er at, der altid er frit udsyn gennem vinduerne, der er ikke persienner, markiser eller andet der spærre for udsynet.

Det giver samtidigt flere muligheder for et frit design for arkitekterne.

så der sker en udvikling netop for at, forbedre miljøet.

Det giver også mulighed for at vi kan opgradere de eksisterende bygninger uden at vi behøver at ændre bygningernes udtryk.

 

Brian Nielsen

Hej Lene

Din artikel er interessant læsning, og den har fat i kernen af den måde vi bygger på i Danmark.

Der har i mange år været en stigende interesse for at bygge, hvor netop dagslyset spiller en stor rolle.

Der er gjort rigtigt meget for at, slippe dagslyset ind i bygningerne, hvorefter der bruges rigtigt meget energi på at, holde temperaturen nede på et acceptabelt niveau.

Dette harmonere ikke særligt godt med at, vi skal begrænse vores energiforbrug, hvad enten det er til opvarmning eller til køling af bygningerne.

Der er forsøgt mange metoder, for at undgå den direkte sol på facaden/ruden. Der forsøgt med dybe vindueshuller for at skabe skygge, der er forsøgt med udvendige persienner og udvendige markiser, alt sammen noget der blokkere mere eller mindre for det frie udsyn.

Derfor har vi hos Chromogenics forsket i en metode der tilgodeser daglyset, bevare udsyn og samtidig blokere solens varme (g-værdi).

Det er lykkedes at, skabe et produkt Coverlight, som er et dynamisk 3 lags lavenergi rude, som kan gå helt ned til en g-værdi på 10-34% med en lystransmittans på 13-51% og en U-værdi på 0,48.

Det interessante i dette er at, der altid er frit udsyn gennem vinduerne, der er ikke persienner, markiser eller andet der spærre for udsynet.

Det giver samtidigt flere muligheder for et frit design for arkitekterne.

så der sker en udvikling netop for at, forbedre miljøet.

Det giver også mulighed for at vi kan opgradere de eksisterende bygninger uden at vi behøver at ændre bygningernes udtryk.

 

Tilføj kommentar