Betonfisk - hvad for en fisk?

Betonfisk - hvad for en fisk?

  • Støbeformene til undersiden af Fisken
  • Robot bøjer armeringsjern i TailorCrete projektet
En stor fiskelignende betonskulptur er det fysiske punktum for et stort og langt EUprojekt. Resultaterne handler dog især om proces og produktion og har direkte indflydelse på brug af beton og af robotter i byggeriet.

Hvad er det sexede ved en stor fiskelignende betonskulptur, eller -pavillon som den slags omtales, på en industriel parkeringsplads? Jeg er en materialenørd med hang til beton – og derfor må jeg dele min begejstring for den store struktur, der er blevet støbt og snart afforskalles. – simpelthen fordi det er lykkedes at støbe en 6 meter høj og ultraspinkel konstruktion. ’Fisken’ er værd at fremhæve fordi det er det fysiske punktum for TailorCrete. TailorCrete er et stort R&D (research and development) projekt med hele 15 europæiske parter fra 8 lande. Projektets titel spiller på tailor, altså skrædder, og 'crete – beton, altså idéen om den skræddertilpassede beton. Med opførelsen af ’Fisken’, kulminerer nogle virkelig interessante resultater. Nogle af dem kan allerede implementeres i praksis, simpelthen fordi projektet har vist, at de forskellige teknologier kan lade sig gøre at kombinere i praksis. Og hurra for det.

 
Rendering af den seks meter høje betonstruktur 'Fisken', som er blevet opført som kulmination af TailorCrete.

Pavillonstrukturen er virkelig stor, seks meter høj. Og ja, man kunne ønske sig en kontekst for placeringen af sådan en fisk. Jeg vil ikke her komme ind på formgivningen, men i stedet nogle af projektets resultater, der alle handler om proces og materialeteknologi.


Screendump af planlægningen af støbeform og -proces. De farvede bokse er EPS-klodser.

Støbeformen i EPS – robot igen-igen

På flamingofronten, eller den ekstruderede polystyren (EPS), har parterne i TailorCrete opnået resultater, der gør anvendelsen af de robotfræste støbeforme mere økonomisk anvendelige. CNC-fræset EPS er bestemt ikke en nyhed i sig selv, men anvendelsesområderne stiger markant, når fræseprocesserne optimeres, så der spares kostbar fræsertid på robotten. Kan man genanvende støbeformen, er det endnu et plus som har manglet med EPSformene indtil nu. I projektet er udviklet en ny metode til at støbe med membraner i formene. Membranen giver en jævn betonoverflade, men den betyder også, at formene kan genanvendes. Når formene ikke længere skal genanvendes, kan EPS’en genbruges direkte til nye EPS (skumklodser). Dette er også muligt, når støbeformene ikke ’forurenes’ med beton, der er sivet ud i skummen. Rent praktisk, er den store støbeform tilpasset et eksisterende forskallingssystem. Dette er jo også væsentligt for en implementering som et reelt alternativ til andre specialløsninger.


Herover: Snit der viser systemforskalling om Fisken. Illustration ved TailorCrete


Snit der viser de hvide EPS formelementer indsat i systemforskalling. Illustration fra TailorCrete

Formens fyld - armering og beton

Når projektresultatet manifesteres ved en stor betonfigur, er det nærliggende at fokusere på støbeformen, ja og betonen som den står. Men jeg synes faktisk det er virkelig interessant at notere sig de konkrete anvendelsesmuligheder, der er for de materialer, der blev placeret i støbeformen. Nemlig beton og armering.

Robotarmering

Armeringen har været den usynlige, men væsentlige akilleshæl i det seneste årtis markante forbedringer af produktionsteknikker til støbeforme i alverdens materialer. Fiskens svirp med krop og hale og virkeligt tynde korpus har krævet meget nøjagtigt armeringsarbejde. Robotformede armeringsjern virker helt sort, men er faktisk lykkes.

Link til YouTube film med simuleringer og småfilm af robotbearbejdningerne af betonarmering


Billede af robotten der monterer og binder de bukkede armeringsjern.


Billede af 'robot-sjakket', der samarbejder

Betonen flyder

SCC er selvkompakterende beton. Det kaldes også flydebeton og blev udviklet i 80’ernes Japan for at gøre det muligt at støbe mere avancerede geometrier uden at fange lufthuller i støbeformens afkroge, hvor vibrationsstaven ikke kan finde ned. Herhjemme er der faktisk stor ekspertise omkring SCC og betontypen anvendes i vid udstrækning til støbning af vandrette flader som gulve og dæk, netop på grund af flydeegenskaberne, men også i kraft af forbedrede arbejdsforhold for arbejderne der undgår at stå med vibrationsaggregater. Det er reality-tv-værdigt med de røverhistorier jeg har hørt fra pladsen om hvem der mente dit og dat, at det aldrig kunne lykkes, og hvordan manden med ’betonregnemaskinen’ beregnede og viste, at det kunne man godt. Drama er sjovt, når noget lykkes, men mere interessant er det, at en producent af fabriksbeton leverede varen, at støbeprocessen i en kæmpeskala lykkedes, og at det erfaringsløft på tværs af konstruktionsparterne nu reelt kan medføre at det bliver lettere at gennemføre andre markante og udfordrende betonstøbninger – intet mindre. – for sådan er det jo med nye erfaringer.

Seminar og roadshow

I næste uge holder projektet et seminar og roadshow over to dage, hvor parterne fra det store EU-projekt er på banen og fortæller om projektets mange dele. Seminaret har starter på Teknologisk Institut i Taastrup, men følger så en rute mod vest med besøg af de danske parter og on-location oplæg om processer. Tjek programmet ud her.

Projektets parter: Private virksomheder: Paschal Danmark a/s (DK, forskallingssystemer), Superpool (TR, arkitekter), Gibotech A/S (DK, robotløsninger), El Caleyo Nuevas Technologias (ES),  DesignToProduction (CH) Grace (DE, tilslag og fibre til beton) Dragados (SP, entreprenør), Unicon a/s (fabriksbeton), Bekaert (BE, metal og metalcoating), MT Højgaard (DK, entreprenør), Teknologisk Institut (DK). Tekniske universiteter: Chalmers (SE), ETH Zürich (CH), Syddansk Universitet (DK), Czech Technical University (CZ)

Mere info og credit

Her er et link til projektets hjemmeside – og ja, mine kollegaer fra TI er med. Og sidst, er her et link til en artikel i et ret vellykket nummer af Dansk Beton (side 22-27)Billederne her over, som viser udviklingen af støbeformen og armeringen, har jeg fået lov at dele. Billederne blev vist af Mr. RobotBeton, Johannes Rauff Greisen, på årets Betondag i september 2013. Læs her hvad jeg har skrevet om Johannes før. -  I næste uge er der så roadshow. God tur.

Anne-Mette Manelius

Tilføj kommentar