Århus Arkitektskole, Gentænk Bæredygtighed!

Århus Arkitektskole, Gentænk Bæredygtighed!

Niclas Rønne er ny på bloggen med bæredygtighed indenfor arkitektur og design på hjertet. Læs her hans kommentar til Walter Unterrainers artikel "Bæredygtighed - fra Buzzword til indhold?" Arkitekten 09

I Arkitekten09 kan man læse professor Walter Unterrainers indlæg ”Bæredygtighed, Fra Buzzword til Indhold?”. Professor Unterrainer beskriver, hvordan de på Århus Arkitektskole diskuterer, hvordan bæredygtighed kan være et indsatsområde, når det har udviklet sig til et misbrugt og vagt defineret begreb. Og ikke mindst, hvordan kan arkitekter arbejde bæredygtigt?

Fanget i et kartesiansk helvede jagter Professor Unterrainer indhold i den arkitektoniske bæredygtighed og rammer derfor ved siden af da han er i færd med at diskutere en semiotisk pointe – altså hvilke ”klister mærke” bæredygtighed skal have.

Den semiotiske pointe er selvfølgelig ikke uvæsentlig i den bæredygtige debat. Den må bare ikke forveksles med essens, eller indhold, som Unterrainer gør. Semiotik spiller naturligvis en rolle i bæredygtighed – udsagnet bæredygtighed er ikke det samme nu, som det var for 5 år siden. En bygning, som levede op til 2010 standarden var engang meget bæredygtig. Det er den ikke nødvendigvis i dag. Altså er klistermærket det samme, men udsagnet forskelligt. Det betyder noget andet.

Derfor rammer Unterrainer også ved siden af i sin søgen på indhold i bæredygtighed, da begrebet ikke skal åbnes som et spørgsmål om essens, men tværtimod som en relation. Bæredygtighed er ikke et indhold, ikke en essens og ej heller en egenskab ved ting. Heri ligger også forklaringen på, hvorfor bæredygtighed kommer i mange former og afskygninger. Vi burde derfor også tale om bæredygtighed i flertal – altså bæredygtighed(er) – end i ental i arkitekturen.

Vender vi tilbage til Unterrainers indledende spørgsmål om hvordan arkitekter kan arbejde bæredygtigt. Ja, så må det nødvendigvis besvares anderledes end de gør på arkitektskolen i Århus. Bæredygtighed skal ikke ”lukkes inde” i en diskussion om indhold eller egenskaber. Herved lander man, hvor Unterrainer befinder sig, i diskussioner om, hvad der er bæredygtigt eller, hvilke bæredygtigheder som er mest rigtige eller bedst.

I stedet bør arkitekter holde begrebet åben så længe som muligt i deres arbejde – altså bruge dets vaghed – og herved afstå fra at lukke det inde i simple standarder, æstetisk løsninger eller tredobbelte bundlinjer.

På den måde vil arkitekten stå over for flere bæredygtighed(er), som kan bruges i flere sammenhænge. Denne tilgang vil være godt for miljøet, hvis man er drevet af det og det vil være godt for forretningen.

Det er et frugtbart udgangspunkt at lave bæredygtige tiltag, hvis man fortæller, hvordan man har gjort bygningen bæredygtig – i stedet for at diskutere, hvad der gør den bæredygtig som Unterrainer. Og de, som formår at forbinde deres arkitektur med et maksimum af bæredygtige elementer/begreber, bliver mest bæredygtigt og opnår dermed det bedste sælgelige produkt. En bæredygtighed praksis handler derfor om at skabe et maksimum af relationer til arkitekturen.

Descartes tog fejl da han forslog, at det var tilstrækkeligt at tænke for at være. Det samme gør Unterrainer når han mener bæredygtighedens væren skal bestemmes for, at vi kan bruge begrebet. I stedet kan arkitekter med fordel følge en deleuziansk tankegang, hvor bæredygtighed ikke opererer på essens, men semiotiske, sociale og materielle flows. Åbnes bæredygtighed således, vil Unterrainer finde den mangfoldighed af relationer, som de forsøger at beskrive på Århus Arkitektskole.

 

Kommentarer

Marc Olsen

Vel skrevet! Er fuldstændig enig!

Niclas Rønne

Dear Walter Unterrainer,

I brought Descartes into the discussion because I believe that the sustainability you advocate rest on a Cartesian foundation. Mind or body. Subject or object. Culture or nature. I see no other place for you to put your sustainability. I wrote a response to your dualism and offered a third position – many in fact.

Now, I have read your comment and to avoid any misunderstandings I believe your core point is (correct me of I´m wrong!):

´For sustainability to mean more than a vague word, requires a radical transformation: from our destructive consumerist life-style to a life-style, where ´being´ values more than ´having´ and having is measured more by quality than by quantity.´

Let me elaborate my point as well. First let me address the “vagueness” and complexity of the word, sustainability. The different meanings of the concept – based not only on your comment, but by many theorists and practitioners alike - leads to exactly this frustration and call for univocal definitions to ensure mutual understanding, collective action and consistency in sustainable practices.

However, and by contrast, I argue that treating sustainability, as an open-ended concept might be more beneficial for architects. The lack of clear-cut meaning and “folded” character of sustainability enables architects to “enact” more sustainable practices. Using sustainability as a vague concept allows for architects to mobilize not only different stakeholders (in the broadest possible sense of the word including materials), but also has the potential to open for new, creative and innovative sustainable practices that can be adapted quickly and easier.

Whereas the question of meaning or search for definitions etc. tends to bind and close the concept of sustainability relying on the open-ended character and “vagueness” of the concept therefore produce another sustainable practice altogether.

I see you assemble sustainability within a capitalist society by referring to a consumerist life-style. I agree that sustainability is a capitalistic concept or machine.However I don’t believe that translating sustainability into a collective and consumerist issue is very beneficial for architects necessarily.

Translating sustainability into a collective issue within a capitalistic society means in practice translating a general interest (saving the planet or the environment) into a particular one of companies (maximize shareholder value). This is one of the reasons why sustainability is a powerful concept. This is also why economists, lawyers and accountants are so powerful today in sustainable architecture. Very few sustainable objects are build without these people can see a case for it. Unfortunately.

Based on your comment I believe the question is still then: what to do as an architect with sustainability? First step is to treat capitalism not as a single coherent, homogeneous western economic system. Instead there are only Capitalisms in plural – like Sustainabilities – and thus it makes no sense to criticize this consumerist system, as it was only one thing, the single enemy.  

Instead if you treat Capitalisms as an open-ended concept too there is room for Sustainabilities i.e. a sustainable building, masterplan or product that offers a solution to a local problem, not general sustainable problems where general technologies offers general solutions. In this way epistemological problems of what sustainability is on a global scale is irrelevant and possible to overcome (one of the Cartesian problems). It’s a call for a pragmatics of sustainability rather than a call for collective action or mutual understanding of values.

Finally, I believe critique to be a positive academic discipline and part of the process of creating new knowledge. Therefore I would be more than happy to visit Aarhus Arkitektskole to discuss sustainability with you, your colleagues and most importantly your students.

Niclas Rønne, a Nomad 

Marie Kirstine ...

Når du nu selv Nicklas, påpeger vigtigheden af, at holde begrebet åbent for videre udvikling af indholdet, så langt er jeg enig, så kan man heller ikke tale om, at man rent faktisk kan bygge noget som helst bæredygtigt i dag, uanset på hvilken side du stiller dig i denne uenighed. En bæredygtig udvikling må ses som en åben proces, hvor vi hele tiden søger ind mod kernen i begrebets betydning, men samtidigt samfundsmæssigt må flytte os, for at kunne komme til det næste skridt. Vi kan derfor opstille konkrete mål/parametre for bæredygtigheden løbende og opfylde disse efter bedste overbevisning, men samtidigt bør vi være være ærlige omkring, at vi kun er på vej og stadigt langt fra det enelige mål. Bæredygtighed, som det bruges i dag, er jo hele tiden svaret på den aktuelle udfordring vi stiller os, for ti år siden "hvordan kan vi spare på energien" i dag "Hvordan kan vi spare på energien og tilgodese de menneskelige behov" I morgen skal vi måske reducere vores forbrug af materialle ressourcer med 3/4, hvilket stiller helt andre krav til arkitekturen og derfor de udfordringer vi har som arkitekter. Kan man så overhovedet bygge noget nyt?

Hvis et mål for bæredygtighed er, at forbruge klodens ressourcer 1:1 klode og ikke 1:4 kloder som nu, burde vi jo slet ikke kunne bygge hundredevis af nye monofunktionelle kontordomiciler af nye mateialer og samtidigt definere disse som værende bæredygtige. Men fordi at de svarer til de udfordringer vi stiller os selv i dag, så er det i dag muligt at opstille de bæredygtighedsparametre der retfærdiggør dette byggeri. 

Uanset om man helst ser begrebet som åbent eller som lukket, så mener jeg at det lukkende begreb gør det muligt, at tale om de udviklingsskridt vi tager og har taget, mens det åbne gør det muligt at flytte os og søge nye veje i bestræbelsen mod målet om fuldstændig bæredygtighed. Derfor kan begge dele være nyttige på hver sin måde, bare vi er enige om, at vi stadig er lang fra målet og at der er tale om en længere proces. 

walter unterrainer

Dear Niclas Rønne,

it does not make sense for me to participate in a blog which is in Danish... - Google Translate is not good nough and I don´t have the time for it.

But in November, Aarhus School of Architecture publishes a brochure on Sustainability  (in English) which I had the pleasure to edit. It is 19 contributions from different angles and focus points. If you send me your adress resp. email adress, I  will send you a copy and after that you might want to come to Aarhus for a discussion which I will organize. Then you know, what ´they´in Aarhus think about the issue, to be precise what 19 out of more than 100 think.

Actually, we have in common to  think that  acting in different ways and on discussable theoretical grounds  is more relevant than only producing words.

best regards

Walter Unterrainer

walter.unterrainer@aarch.dk

 

 

Anja Dybris

Hej

 

Jeg vil bare oplyse om, at mit antivirusprogram Norton advarer mod Aarhus Arkitektskoles hjemmeside. "Den er kendt for skadeligt indhold".  Måske nogen her kan give den ansvarlige besked. Der er siden www.aarch.dk

mvh

 

Anja Dybris

Tilføj kommentar